Denne artikel handler om bedre samarbejde på distancen. Henrik og Caroline er fiktive personer. Deres navne og omstændigheder er ændret og anonymiseret.
Henrik er teknisk projektleder i et team, hvor de er fem. Så han er en uformel leder. Han er afhængig af, at de andre laver deres arbejde. For det er ham, der har ansvaret for leverancerne og projektet. Men han har ikke fyre/hyre ansvar.
Samarbejdet med Caroline plejer at være fint, men de sidste to måneder er Henrik begyndt at lave Carolines arbejde i stedet for at uddelegere det, sådan som han skulle som projektleder. Men han føler ikke, at han kan regne med hende mere. Det er nemmere at lave det selv – ”og så undgår vi også grimme fejl, som den hun lavede overfor styregruppen”: sagde han til mig i en session. Henrik er også holdt op med at tale med Caroline, som han plejede. Nu, da de sidder hjemme og arbejder, er det nemt at undgå hende. Men de har stadig de faste projektmøder. En dag blev det for meget for Henrik.